Hvordan spiller man petanque?

Spillet er et fransk boldspil, hvor målet er at kaste sine petanque-kugler så tæt som muligt på en lille målkugle.

Det spilles både som et privat underholdningsspil om sommeren og som decideret sport.

Som sport er det verdensomspændende, og det dyrkes på alle niveauer og af alle aldersgrupper. 

Banernes underlag er varierende, men er sædvanligvis grus. De kan være tunge og bløde sandholdige grusbaner i den nemme ende, og nærmest asfaltagtige og skærvebelagte i den allermest udfordrene ende, som til et verdensmesterskab.

 Grundregler

Deltagerne deles altid i to hold, der spiller mod hinanden. 
En single spilles af 2 deltagere, der begge spiller med tre kugler. ( ialt 6 kugler )
En double spilles af 4 deltagere, der alle spiller med tre kugler. ( ialt 12 kugler )
En tripple spilles af 6 deltagere, der alle spiller med to kugler. ( ialt 12 kugler )

Grisen ( den lille målkugke ) kastes frem på banen, minimum 6 meter og maksimum 10 meter. Kastes den kortere skal der kastes om, hvilket også er tilfældet, hvis den kastes ud af banen eller i forbudt område.

Når grisen er kastet, og kastet er godkendt, skal en spiller kaste den ene af sine petanquekugler. Det gælder om at komme så tæt på grisen som muligt - i slutfasen. Bruger man taktik kan der spilles på andre måder i starten.
Det andet hold kaster nu en kugle ad gangen, indtil holdet har fået placeret en kugle, som er tættest på grisen, hvorefter det er det første holds tur igen. 
Det er altså hele tiden det hold, der er længst fra grisen, som skal kaste. Når kun det ene hold har kugler tilbage, kaster de deres kugler - en ad gangen.

Når alle kugler er kastet, har det hold, der ligger tættest på grisen, vundet omgangen. Antallet af kugler, som er tættere på grisen end det andet holds bedst placerede kugle, svarer til det antal point, man får.

Der opstår tit uenighed om, hvilket hold der ligger tættest på grisen. Kan der ikke opnås enighed efter måling, må afgørelsen træffes af en dommer.

Næste omgang spilles fra den modsatte ende og indledes af vinderholdet, der igen kaster grisen ud fra en cirkel, som holdet trækker på banen. Man spiller, indtil det ene hold har nået 13 point og dermed har vundet spillet. Ved stævner og turneringer under DPF spilles efter DPF's regler.

Og pas så på de 'hjemmestrikkede' regler - regler der opstår via mund til øre princippet, og som ikke er skrevet, hverken i DGI eller DPF's regler.

Der kan anvendes mange udtryk når der spilles petanque. Mange af dem kan du læse om her. En del af udtrykkene bruges næsten altid, andre mere sjældent, og atter andre har sikkert kun betydning, når der spilles i Frankrig.

Lad være med at hovere over dine modspillere eller din medspiller ved at anvende udtryk som: "den var for kort", "den var for lang", "den var for bred" .
Den der spiller ved det inden du selv ser det.
Du bringer spilleren ud af fatning og ødelægger selvtilliden og koncentrationen. Det duer ikke.

Pas på dig selv !!
Undgå at stå foran den der skal kaste. Stå aldrig og glo på grisen. Du risikerer at blive ramt af en kugle.

Efter reglerne - og de er bl.a. lavet for din sikkerheds skyld - skal du som modspiller ( vist med grøn farve ) stå bag ved den der kaster, eller helt i den modsatte ende. Som medspiller ( vist med gul farve ) til den der kaster, må du principielt stå hvor du vil.